Juni
17
Sorgenfri Kirke
Goldberg variationer & Transcendentale Etuder
Jonas Hasager Emtkjær Jensen
Jonas Hasager Emtkjær Jensen er en 19-årig pianist der i øjeblikket studerer hos Bella Zapolski på Københavns MGK.
Jonas har spillet klaver siden starten af 2018 - han startede som 13-årig. Han begyndte som selvlært, men fik efter et år en lærer, og derfra har kombinationen af passion og dedikation resulteret i nogle bemærkelsesværdige resultater.
Han har deltaget i og vundet priser i internationale og nationale klaverkonkurrencer.
Jonas er også komponist og har tidligere i år fået opført en orkesterouverture til SAG-Show 2024. Hans klaversekstet blev uropført i foråret, og hans koncert for 3 klaverer og strygeorkester uropføres snart med Zapolski Strygerne med Jonas selv og to andre unge pianister bag flyglerne.
Udover klaverspillet, kompositionen og den generelle musikalske interesse er Jonas også interesseret i mange andre ting: bl.a. historie, kultur, filosofi og sprog - hvoraf han taler 10.
Han går nu i 2.g på Sankt Annæ Gymnasium, men efter studentereksamen skal han på konservatoriet i Budapest.